fp4Kontakt os:

Pressemeddelse

Skabelon til pressemeddelelse

For at gøre det nemt for journalisten, skal alle væsentlige oplysninger være med i pressemeddelelsen.
Overvej om din nyhed er egnet til at udsende meddelelsen før den sker (større nyheder), eller om det ville være bedre at sende den efter begivenheden er sket (mindre nyheder).

Pressemeddelser skal indeholde følgende

Afsender og kontaktoplysninger
Dato
Teksten: Pressemeddelelse
Hvem
Hvad
Hvor
Hvornår
Hvorfor det er unikt, hvor mange, hvordan og hvor længe.
Lad ikke din pressemeddelelse fylde mere en én A4 side. Henvis eventuelt til en hjemmeside, hvor interesserede kan få flere oplysninger eller brug bilag - i begrænset omfang.

Overskrift:
Pressemeddelelsens overskrift. Den skal fange journalistens interesse, tænde hans nysgerrighed samtidig med at der er dækning for den i indholdet.

Kort tekst til beskrivelse
Den røde tråd som beskrives med en eller to sætninger hvorfor din nyhed er vigtig.

Brødteksten:
Start med den overordnede baggrund for din nyhed. Skriv i et sprog som alle kan forstå. Undlad at bruge fagspecifikke termer og udtryk som kun få forstår. Hvis det ikke kan undgås, angiv definitioner og forklaringer, så dine læsere ikke springer fra.
Din tekst skal mindst kunne besvare følgende spørgsmål:

Perspektivering:
Sæt din nyhed i et større perspektiv. Hvad betyder den for lokalsamfundet, landet eller verden. Bidrager den til løsningen af et samfundsmæssigt problem eller vil den hjælpe mange mennesker til en lettere og sjovere hverdag. Giv journalisten en chance for at se ud over selve nyheden.

Afslutning:
Afslutningen bør være en kort beskrivelse af din organisation eller firma. Fortæl kort om hvad i laver af aktiviteter og produkter, så journalisten kan se, hvilken sammenhæng din nyhed skal ses i.

Slut af med en venlig hilsen og en invitation til at kontakte dig med kontaktoplysninger, så journalisten kan se at det er her pressemeddelelsen slutter.

Foto og grafik:
Vedhæft 1-2 fotografier/grafiske fremstillinger.
Interaktivitet


Kilde: http://www.tambou.dk/pressemeddelelse-skabelon